I 1981 købte vi vores første British Shorthair, Theo Walisala. Han blev købt som kælekat, og vi havde absolut ingen planer om udstilling og avl.
Det endte imidlertid med, at vi i 1981 deltog i en udstilling i Kolding og fik derigennem interesse for opdræt. Theo var på daværende tidspunkt nok en af landets flotteste blå briter, hvorfor entusiasmen greb os.
I 1984 købte vi så vores første hunkat i Holland. Hun blev primært købt, fordi hun havde anlæg for en god øjenfarve, hvilket vi manglede i Danmark på daværende tidspunkt.
I 1986 fik vi vores første kuld, og det er siden blevet til ca 200 killinger. Således er Hanani og Theo stadig at finde langt tilbage på nogle af de stamtavler, som vi i dag udleverer med vore katte.
Det er vort mål at fastholde den blå brite, da vi synes, det er vigtigt, at vi ikke glemmer de oprindelige farver. Ligeledes vil vi gerne have genetisk rent blå katte, dette kan imidlertid være svært i dag, da der ikke er ret mange rent blå katte.
Vi har ligeledes det mål med vores opdræt at avle sunde og raske killinger med et godt temperament. De fleste killinger vi sælger sælges som kælekatte, hvorfor vi mener, det er meget vigtigt med et godt temperament. I næste række kommer naturligvis ønsket om en god type, set i forhold til standarden.
Vi ser dog sådan på det, at vi hellere vil have en sund og rask kat med et godt temperament, end en smuk, skrantende og irritabel kat.
Med årene har vi også lært, at det er utroligt svært at forudse, hvordan en 12-ugers killing vil se ud som voksen. Vi kan kun med vores erfaring og avl på bestemte linier have en formodning om, hvordan de vil se ud, men udstede garantier er der ingen, der får os til. Skal du hos os købe en kat udelukkende til udstilling, er vi således nødt til at beholde den til den er ca. 1 år, og have opnået de første gode bedømmelser.
Det næste er så at finde den rigtige kat, til den nye ejer. Vi har i hvert fald lært os, at vi aldrig skal sige til købere, at vi synes, de skal tage den ene eller den anden killing. Det er udelukkende kemien mellem køber og killing, der er afgørende for, hvordan forholdet vil blive. Vi kan godt synes med det syn, vi har på killingen (forventning om hvordan den ser ud som voksen og evt. forventning til en udstillingskarriere), men det hjælper ikke noget, hvis det er den lille søde, der sidder og kigger forsigtigt op på køber, som køber synes er den sødeste. Så er det naturligvis den, de skal have. Ligeledes er det også sådan, at hvis man vælger den killing, som er den hurtigste og mest legesyge, så er det måske ikke den, der har lyst til at ligge i armene på dens ejere hele dagen. Derfor er det meget vigtigt, at man køber den killing, som passer til købers temperament.